Job

Vi oplever en stor tilgang af nye patienter og ønsker derfor løbende at tiltrække dygtige behandlere til vores team.
Du er derfor altid velkommen til at sende os en ansøgning til ditte.tandlaegehuset@outlook.dk.

Vi søger en tandlæge 

Vi ansætter tandlæger med forskellige profiler, erfarne samt nyuddannede.

Vi er et ungt team på 5 tandlæger og 1 tandplejer. Vi vægter den uformelle og kollegiale atmosfære, med højt til loftet og samtidig professionelle tilgang. Vi har travlt, men prioriterer et godt arbejdsmiljø og der vil blive taget godt hånd om dig.

Klinikken er udstyret med Cutting-Edge teknologi, som løbende opdateres og flittigt anvendes på daglig basis. Vi bruger CBCT scanner, 3D intraoral aftryksscanner, 3D printer og CAD-CAM udstyr til in-house fremstillede restaureringer. Du vil få boostet arbejdsglæden og overblikket ved at få fingrene i hele den digitale arbejdsgang, fra start til levering.

Som en del af teamet kommer du med i et fagligt fællesskab og vil deltage i kurser flere gange årligt. Vi vægter efteruddannelse højt og i samråd planlægges relevante kurser, som sørger for din videreudvikling som tandlæge. For at fremme samarbejdet og faglige læring afholdes ugentlige behandlermøder, hvor veldokumenterede kasuistikker fra dagligdagen tages op samt aktuelle teoretiske emner.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi søger en tandplejer 

Som tandplejer får du en vigtig rolle i behandlerteamet på klinikken med stor indflydelse på behandlingsplanlægningen. 

Vi er et ungt team på 5 tandlæger og 1 tandplejer. Vi er en klinik, som går op i det faglige og sociale samarbejde, arbejdsglæde samt trivsel. Der arrangeres ofte aktiviteter udenfor arbejdstiderne.

Klinikken er indrettede med det nyeste udstyr i store og lyse lokaler.

Som en del af teamet kommer du med i et fagligt fællesskab og vil deltage i kurser flere gange årligt. Vi vægter efteruddannelse højt og i samråd planlægges relevante kurser, som sørger for din videreudvikling som tandplejer. For at fremme samarbejdet og faglige læring afholdes ugentlige behandlermøder, hvor veldokumenterede kasuistikker fra dagligdagen tages op samt aktuelle teoretiske emner.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt os

Har du yderligere spørgsmål eller ønsker at booke en tid,
er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.